Den første stamtavle over Pierres efterkommere blev udarbejdet af Frederik Barfod i 1877.

Den første egentlige slægtsbog på 67 sider – Slægten la Cour 1877-1902 – blev udarbejdet af amtslæge Janus la Cour (36-6) i 1903.

Denne blev fulgt op i 1917 af Lars Frederik Barfod Dornonville la Cour (69-1), der i 1917 udarbejdede bogen Slægten la Cour (Dornonville de la Cour).

Denne indeholdt billeder og lange personbeskrivelser af Pierres efterkommere, men kun dem i mandlig linje. Børn af kvinder blev kun summarisk angivet med små bogstaver.

De første bøger var alle opbygget efter det sædvanlige princip for slægtsbøger, at efter beskrivelsen af en person, følger beskrivelsen af personens første barn, herefter barnets første barn og så fremdeles. Personerne var ikke individuelt nummererede, men blev dog tildelt et bogstav og et tal efter generation og deres placering i forældrenes børneflok. Således hed Pierres 10 børn A1-A10. Børnene af hver af disse blev nummereret B1, B2, B3 osv. og børnene af hver af disse blev nummereret C1, C2, C3 osv. Der er således f.eks. 7 personer, der har nummer C1, og det er vanskeligt at finde ud af, hvor hver person hører til i slægtsstrukturen.

I 1951 udgav Lars Frederik en suppleringsbog med opdateringer af begivenhederne siden 1917, herunder selvfølgelig angivelse af fødsler og dødsfald. Denne bog blev opdelt slægtled for slægtled, og hver efterkommer tildelt et individuelt nummer. Numrene blev tildelt fortløbende – fra nummer 1 til 422. Efterkommere af kvinder fik også fortløbende numre angivet i [  ] fra [1] til [243].

Endnu en opdatering blev udgivet af Johannes F. la Cour (72-5) i 1965. Allerede her begyndte det valgte nummersystem at volde vanskeligheder, da der blev behov for at putte nye slægtninge ind imellem de fortløbende nummererede personer. Her blev man så nødt til at supplere numrene med bogstaver. Dette blev dog ikke gjort helt konsekvent. F.eks. fik børnene af 301 numrene 301a og 301b, mens to yderligere børn af nr. 314, der i 1951-bogen havde et barn med nummer 398, fik numrene 398a og 398b.

I 1989 udgav Marianne la Cour (72-D11) en ny Slægtsbog, og til denne blev et nyt unikt system opfundet, der tog udgangspunkt i slægtslinjer baseret på efterkommere af mænd fra slægtens 4. slægtled – altså Pierres oldebørn. Denne bog indeholdt en forkortet version af teksten fra 1917-bogen.

I 2001 udgav Jacob V. la Cour (72-5112) den første komplette samling af slægtens historier siden 1917. Den fulde tekst fra de gamle bøger blev medtaget her ligesom det også blev forsøgt at opspore efterkommere af kvinder. Slægten er herefter opdelt i 30 linjer efter efterkommere af Pierres oldebørn.

I 2011 blev der udgivet en ny opdatering af 2001-bogen, som indeholdt [  ] nye personer i forhold til bogen fra 2001.

Nummersystemet

Det nummersystem, der blev udarbejdet til bogen i 1989, og som med mindre justeringer anvendes i de efterfølgende bøger, bygger som sagt på 30 linjer grundlagt af Pierres oldebørn. Hver af disse linjer har et nummer, der henviser til linjens grundlægger.

Efterkommerne i hver linje tildeles herefter et nummer i forhold til sin position i den pågældende børneflok. Således får første barn ’1’, andet barn ’2’ o.s.v. 10. barn får ’0’, og herefter anvendes bogstaver, således at 11. barn får ’A’, 12. barn ’B’ o.s.v.

Et eksempel til tydeliggørelse af ovenstående: Foreningens formand Jacob V. la Cour har nummer 72-5112. Jacob er 2. barn af Leif Ulrik la Cour, der har nummer 72-511. Han er første barn af Jacob Ludvig la Cour, der har nummer 72-51. Han er første barn af Johannes F. la Cour, der har 72-5. Han er 5. barn af Jacob Ludvig Vauvert la Cour, der har nummer 72, og er ’stamfader’ til Skærsølinjen. Ægtefæller – såkaldt ’indgiftede’ – har samme nummer som den slægtning, de er gift med.

I bogen fra 1989 blev dette system dog ikke anvendt helt konsekvent. I 4. slægtled valgte man at give de personer, der havde mere end 10 børn, to numre. Således var 38 og 39 samme person. Det samme gjaldt 62 og 63, 72 og 73, samt 80 og 81. Dette var lidt forvirrende, da det jo ikke er helt logisk, at f.eks. 72-4 og 73-2 er søskende. Dette blev derfor ændret i 2001, og en del slægtninge fik derfor nye numre i denne bog. Det medførte også, at visse numre mangler i rækkefølgen. Der er således nu ingen slægtninge med nummer 39, 63, 73 og 81.

I de første 4 slægtled er personerne (mere eller mindre) fortløbende nummererede. Da man i bogen fra 1989 ikke medtog efterkommere af kvinder som slægtslinjer, hvilket man gjorde i 2001, manglede der nogle tal, og alle efterkommere af Pierres første datter Marie Sophie la Cour (nr. 00) har således numre over 100.

Familierelationer

Hvordan er folk så i familie med hinanden? Ja, det kan jo ses ved at sammenligne slægtsnumrene. Hvis to personer i samme slægtled sammenlignes, og deres slægtsnumre er ens bortset fra det sidste tal – altså f.eks. 72-5111 og 72-5112 – er man søskende.

Hvis slægtsnumrene er ens bortset fra det næstsidste tal – altså f.eks. 72-5112 og 72-5122, eller 72-5143 – er man kusiner eller fætre.

Hvis slægtsnumrene er ens bortset fra det tredjesidste (og evt. efterfølgende) tal – altså f.eks. 72-5112 og 72-5312 eller 72-5341– er man halvkusiner eller fætre.

Hvis slægtsnumrene er ens bortset fra det fjerdesidste (og evt. efterfølgende) tal – altså f.eks. 72-5112 og 72-2112 eller 72-2221 – er man 1/4-kusiner eller fætre.

Halvfætre, 1/4-fætre o.s.v. m.v. kaldes i de fleste familier blot granfætre, men skal man være mere præcis, bør man bruge disse brøker.