19 Hans Otto Øhlander la Cour

19K 19M

Født 3. marts 1806 i Nybølle. Død 30. april 1878 i Svenborg. Søn af Peder David la Cour (nr. 10) og Ane Clausine la Cour. Adoptivsøn. Var først ved landvæsenet: 1824-25 på Hjortholm, Langeland, og 1826-27 på Lammehave. Arbejdede dernæst på faderens og sin tilkommende svigerfaders kontor, godsforvalter på Hesselagergård 1833-48. Boede der stadig, til han blev kæmner, medens hans hustru havde en lille lejlighed i Svendborg, og han red da engang om ugen ud til hende. Kæmner i Svendborg 1848-72. Var desuden kasserer og bogholder i sparekassen for Svendborg og omegn 1852-76. Død i Svendborg 30. april 1878 efter at have ligget til sengs i omtrent ét år på grund af en hofteskade, fremkaldt ved et fald på gaden. Han var almindelig kendt som en dygtig forretningsmand, nøjagtig, pligtopfyldende og strengt hæderlig. På grund af en sygdom (stensmerter), han led af gennem en lang årrække, var han til tider vanskelig at omgås i det daglige liv, men hjemmet elskede han over alt, og vidste ikke alt det gode, han ville gøre for det. Han sad inde med et vis humor og vid, som, når det kom frem, hvad der dog ikke skete ofte, bragte lys og munterhed i det stille hjem.

Gift 25. oktober 1836 i Svenborg med Johanne Cathrine la Cour (f. Ravn). Født 21. maj 1811 i Svendborg. Død 6. februar 1890. Datter af Garver Christen Ravn og Margrethe Gotschalck. Tilbragte tre år i København hos sin faders fætter, hosekræmmer Jørgen Ravn, da hendes fader, som var en meget myndig og velhavende mand, ikke ville vide af datterens forlovelse med Hans vistnok på grund af dennes små indtægter. I sit ægteskab måtte hun på grund af de knappe kår hjælpe med til underholdet og lagde sig derfor efter modepynt, hvortil hun må have haft gode anlæg. Hun syede og pyntede hatte og rejste engang om året til Hamburg, hvor hun gjorde indkøb, og hvorfra hun medbragte modeller. Skønt forholdene bedredes, da hendes mand blev kæmner, blev hendes liv dog ét langt arbejdsliv i omsorg for huset, for mand og børn. Hun var et sjældent elskeligt menneske, selvforglemmende, opofrende, sand kristelig, beskeden og fin i al sin færd. Hendes svigersøn, Jansen, sagde engang: “Min tro og tillid til menneskene havde jeg tabt gennem min embedsvirksomhed, men atter vundet den ved kendskabet til min svigermoder.” Og Mrs. Stewart, hendes datter Johannes veninde gennem de mange år, skriver, 1889: “Modtag, kære fru la Cour, min varmeste hilsen forenet med min højeste beundring, som stiger, eftersom årene forløber, og jeg hører mere og mere om Dem gennem breve til Deres datter, Johanne. En sådan kærlighed, grundet på sådanne principper, må være evig.” Efter mandens død levede hun som enke i Svendborg, til hun flyttede til sin svigersøn byfogedfuldmægtig Jansen, hvis hustru og børn trængte til hendes kærlige hjælp, og her døde hun 6. februar 1890.
(5 børn – Hesselagergaardlinjen)