Pierre la Cour’s lease agreement

I den hellige trefoldigheds navn har vi underskrevet og med hinanden indgået og besluttet følgende forpagtningskontrakt og forening.

1. Da jeg Jacob Lerehe Hans Kongelige majestæts Cancellieråd og Borgemester og byfoged i stabbelstaden Nyborg ved den imellem højædle og velbårne Hr. Justitsråd og Amtsforvalter Bartholomæus Berthelsen de Cederfeld i fornævnte Nyborg og mig under dato 15. juli oprettede købekontrakt, haver tilforhandlet mig Ørslevkloster, Strandet og Stårupgårds hovedgårde og underliggende bøndergods med videre og det ved bemeldte købekontrakts punkt 9 er bleven besluttet og fastsat at Monsieur LaCour skal beholde Strandet gårds forpagtning imod 200 rigsdalers årlig afgift så længe han lever, ifølge forrige ejers højvelbårne Frue Kammerherreinde Berregård, Comtesse de Biinaus skriftlige løfte og ratifikation dateret 23. februar 1758 på hendes salige herres tilsagn den 1. september 1753 så bliver bemeldte Monsieur LaCour hermed tilsagt og overdraget, såsom jeg og hermed i kraft af denne forpagtningskontrakt overdrager ham førberørte Strandet hovedgård med tilliggende mark og ejendom, herunder Ørum sogns konge og kirke korntiende samt bemeldte kirkes anpart af kvægtiende, som bemeldte Monsieur Peter LaCour, sin lives tid skal og må beholde på efterfølgende vilkår og konditioner.

2. Forpagteren Monsieur Peter LaCour, nyder sin lives tid til beboelse og lovtilbørlig brugelighed, hele Strandet hovedgårds bygning både borger- og ladegård, intet noget deraf undtagen i nogen måder, hvorved han iagttager at ej noget deraf enten ved sig selv, familie eller tjenestefolk dens forsømmelse, eller uagtsomhed kommer til skade, formelig at have opsyn med ild og lys, som alt sammen hviler på forpagterens ansvar, og han i den henseende at betale og erstatte hvad skade – det Gud nådig afværge – som beviseligt enten ved forpagterens familie eller tjenestefolks skødesløshed eller uagtsomhed sker, men hvad der ellers af bygninger enten ved forrådnelse eller stormvinde måtte affinde, som forpagteren i tide må referere restituerer herskabet. Så haver forpagteren god opsyn, at hverken bønder eller andre have antændte tobakspiber i gården, at ej derved forårsages skade.

3. Fremdeles nyder forpagteren bemeldte Strandet hovedgårds mark og ejendom, såsom ager, eng og fædrift, til lov forsvarlig brugelighed, tillige med Ørum sogns konge- og kirkes korntiende, samt Gammelstrup sogns kirkes korn-tiender, såvel som bemeldte to sognes kirkers anpart af kvæg-tiende, hvilke korn-tiender forpagteren på Kiærven skal oppebære, og foderet deraf ved gården lade udtære, og således ej tillades nogen slags fodring at komme fra gården uden herskabets tilladelse. Forpagteren besørger selv korn optællingen i bemeldte to sogne, for så vidt de ham akkorderede tiender angår, hvorved han med optællingen, efter allernådigste lov og forordningers bydende retter sig; og ellers omgås Gammelstrup sogns beboere så vel, at de således som hidtil sket er, kan føre tienden til Strandet i forpagtningstiden; af hvilke tiender herskabet selv svarer afgiften til Viborg Skole, men skulle Ørum sogns Konge Tiende blive fæsteledig i forpagtningstiden, og således bemeldte tiende, ej mere for den afgift nu svares, blive at få til Strandet, da i så fald Leveres til forpagteren, den afgift som årlig til Viborg har været svaret, når tienden ej maledes oppebæres længere til Strandet; ellers må forpagteren i bemeldte forpagtningstid, ej bruge hovedgårdens mark, anderledes end den tilforn har været brugt, så at der ej tages flere Kiærver af marken, når den indtages end hidtil er sket, ej heller gøre indtægterne større eller på anden måde, end det tilforn og hidtil har været, så at indtægterne kan have hvile og være fri for kornsæd i 5 år.

4. Når forpagtningen ophører, leverer forpagteren Mons. LaCour eller hans arvinger, til gårdens sæd, så meget sædekorn som han af herskabet ved tiltrædelsen, af sædekorn haver annammet, nemlig 30 tdr. rug, 18 tdr. 6 skp. byg, 66 tdr. havre, da rugen og byget leveres med løs tønde strøg mål, men havren med løs tønde top mål, der alt sammen skal være godt forsvarlig ren og sund sæde korn.

5. Under denne forpagtning følger og fiskeri i Limfjorden, så vidt til Strandet kan henhøre, såvel som og i de på samme gårds grund beliggende fiskedamme, så tillades og forpagteren at fiske en gang om efteråret med våd i Dront Mølledam, hvorved fiskeren ved Ørslevkloster i belejlig tid skal gå til hånde.

6. Hovenbønderne således som de af herskabet er eller bliver inddelte, skal på forpagterens betidelige anfordring, forsvarlig dyrke og drive hovedgårdens avling, gødningen derpå udføre og blende, som bør ske i bøndernes belejlig tid, imellem bygsæd og kornhøst eller høbjergning, derefter samme i rette årets løb sprede, jorden pløje, kornet så og høste og i laden indføre samt tærske, kaste, rense og på lofterne opføre, så og om sommeren på lofterne to gange om ugen at røgte eller kaste et års indavlede korn. Ligeså gårdens hø-avling ham tilbørlig bjerge, og i husene på hovedgården hjembringe, og må forpagteren ved deslige hovgerning ej den ene bonde mere end den anden betynge, ej heller må forpagteren eller hans folk føre nogen slags disciplin over bønderne; thi skulle nogen bonde findes modvillig til sit arbejde at forrette, angives det for herskabet, eller i deres fraværelse for deres fuldmægtig, som da straks lader de skyldige afstraffe efter fortjeneste. Fremdeles skal bønderne indfange og klippe forpagterens får.

7. Endvidere skal bønderne føre hovedgårdens rug som årlig sælges til Wircksunds ladested, dog dersom forpagteren årlig vil have ført til Viborg halvtreds tønder rug, kan det ske, og således fører og bønderne til Viborg eller lige så lang vej, hvad byg og havre som årlig sælges fra gården, når det ej forlanges i bøndernes pleje eller sæde og høsttid, lige gerne bevilges forpagteren til anden aparte kørsel fire bøndervogne årlig på 2-3 mile-vej i det længste, hvilke rejser må ske i belejlig tid for bønderne, så skal og mølleren i Dront-Mølle efter hans fæste revers måle toldfrie hvad korn forpagteren bruger til sin husholdning ved Strandet.

8. Ildebrand af lyng- og hede tørv lader forpagteren selv så meget, som han til sin husholdning årligt nødvendig behøver, ved bønderne bjerge i hovedgårdens hede, så skal han desforuden blive leveret 50 læs skotørv årlig, bønderne skal og årlig hjembringe 18 gode forsvarlige læs fårelyng til forpagterens får.

9. Forpagteren leverer årlig til herskabet 15 læs strå tag uden betaling, hvad mere han kan avle leveres ligeledes til husenes reparation imod betaling for hver læs tag forsvarlig opbunden 3 mark Danske.

10. Dersom nogen af herskabets bønder skulle blive fodertrængende om foråret, og forpagteren da har forråd og lejlighed til, noget at undvære, overlades det for billig betaling nemlig fodring et andet år at gien-gielde. Ligeledes skal forpagteren uden betaling forsvarlig fodre og græsse en hest årlig for fuldmægtigen ved Ørslevkloster, ellers erindres forpagteren at han årlig i det mindste skal så fremmed sæde-rug 16 tønder, og hvad dertil af Gammelstrup heste tiende rug ej kan tilstrække skal han se sig til købt og da gårdens bønder at hente det 1-2 miles-vej.

11. Og da forpagteren forefinder i gården et års gødning i behold, når dette års avl er udtæret, og gødningen af næst forrige års afgrøde i marken er udført og blandet, så når forpagteren fraflytter gården eller forpagtningen ophører, skal han eller hans arvinger på samme måde efterlade sig et års gødning i gården og et års ditto på marken. Skulle det hænde sig det Gud nådelig afværge at den for nogle år siden her i landet grasserende store fæ-syge skulle indtræffe på forpagterens kreaturer og han derpå tager skade, skal han i samme års forpagtning blive godtgjort for hver kreatur som af samme sygdom bort dør tre Rigsdaler.

12. Forpagteren forundes den frihed, at han må fæste og tage i tjeneste, af Strandet bøndergods de tjenestefolk til sin brug og tjeneste på Strandet, som han behøver, så længe denne forpagtning kontinuerer, og om eller når på bemeldte gods ikke skulle findes tjenstdygtige folk, så skal han blive forundt samme af Ørslevklosters gods, når han sig derom hos herskabet anmelder.

13. Når våd-vejrlig indfalder, må forpagteren ej imidlertid lade sine kreaturer drive eller græsse på de steder i engene, hvor de måtte findes bløde, at samme ej nedtrædes eller tager skade på engbonden, skulle det ellers tildrage sig at nogen af bøndernes kreaturer skulle i hegnets tid indkomme på hovedgårdens marker til skade på korn eller græs skal ejermanden give 2 skilling for hver stor høved som indtages, og derfor uden betale skaden som ret og billig kan være; og må forpagteren ej lade sine kreaturer komme over Strandet markskæl, ind på Ørslevkloster mark og ejendom.

14. Konsumption familie og folkeskat, som bør svares af forpagteren og hans vedkommende samt hans tjenestefolk ved gården i forpagtningstuden, samt ordinære og ekstraordinære personelskatter betaler han selv, og i så fald holder han på eget ansvar, rytterilæster eller deslige til hans majestæts tjeneste måtte være påbudt, hvorimod han også nyder hvad refusion som allernådigst bliver konsenteret.

15. Når forpagteren Seig. LaCour eller hans arvinger flytter fra gården, fører bønderne hans møbler og boehave 2-3 mil, men vil han have enten disse eller andre tilladelige rejser enten over broer eller færgestederne, betaler han selv både bropenge og færgepenge. Ligeså, når forpagteren sælger sine stude tillades ham fra gården foder til første nats bedested.

16. Ligesom denne forpagtningskontrakt begynder fra maj-dag så skal den og kontinuere til maj-dag og ikke ophøre til anden termin der imellem, thi den dag eller flid som Monsieur Peter LaCour ved døden afgår skal ikke så strikte ophæve forpagtningen, at jo hans kæreste og arvinger skal forblive derved til næste påfølgende maj-dag, til hvilken tid fra dødsfaldet ufejlbar må være et halvt år i det mindste som forpagtningen på for anførte måde må og skal kontinuere, og skulle der ikke fuldkommen være et halvt år fra Monsieur LaCours dødsdag til næste påfølgende 1. maj eller Philipi-Jacobi dag, så kontinuerer forpagtningen til næste års maj-dag på foranførte måde.

17. Forpagteren må ej bruge nogen slags utilladelig handel med bønderne dem til skade eller fornærmelse, ej heller uden herskabets tilladelse gøre nogen forandring og indretning enten med gårdens bygning, marker eller ejendomme, men samme således derved at forblive, som det ham bliver overleveret og hidtil brugelig har været, men herskabet alene reserverer sig magt til at forandre eller indrette hvad tjenelig betragtes, dog forpagteren i de årlige markers indtægter herved upræjudiceret.

18. Den tiende akkord hvorved Assessor Friis er overdraget korn-tienden af det øde sted i Gammelstrup sogn, Drengsgård kaldet, og bruges til Lundgård, lader forpagteren sig være efterrettelig, så han i den henseende oppebærer den akkorderede tiendeafgift som her for årlig af Hr. Assessor Fruses Enkefrue svares.

19. Bønderne skal årligt, blende en mødding i gården til hjælp fra marken, og hvad jord dertil behøves tages på de steder, som kan være uden skade, både fra agerjord og engjord, og skal forpagteren udvise bedested på gårdens mark til de Svenstrupbeboere dens bæster, når de nødvendig må føre heste og vogn med sig til noget hovarbejde at forrette.
Imod foreskrevne konditioner lover jeg underskrevne Peder LaCour og tilforpligter mig og mine arvinger en for alle og alle eller nogle for en at betale for det første års forpagtning til førstkommende Viborg.Snapsting 1760 ifølge denne forpagtningskontrakts første post 200 Rigsdaler, og samme sum årlig til hver års Snapsting at betale herefter så længe denne forpagtning kontinuerer. At denne kontrakt urygelig skal holdes og efterkommes på begge sider, så haver vi samme egen hændig underskrevet og forseglet samt formået Kongelig Majestæts birkedommer Jacob Nielsen og Birkeskriver Hans Eliassen med os til vitterlighed at underskrive og forsegle. I det øvrige, som Stemplet papir for hånden ikke er at bekomme så bliver denne kontrakt forderligst behørig dermed at bilægge efter forordningen.

Dato Ørslevkloster, den 1. august 1759

J.LERCHE
P. LACOUR