04 Elisabeth Cathrine Wormslev

Født 4. januar 1758 i Bådsgård (f. la Cour). Død 1. marts 1827 i Viby. Datter af Pierre la Cour og Margrethe Susanne la Cour. Var hjemme ved faderens død. Tjente på Rodstenseje.

Gift første gang 28. juli 1786 i Odder med Anders Kragballe. Født 1742. Død 3. november 1796. Søn af Præst i Odder Jens Kragballe og Øllegård Davidsen. Døbt i Odder 16. oktober 1742. Student fra Horsens skole 1762. Cand.theol. i 1765. Fik løfte på Odder præstekald 1775. Adjungeret og succederende sognepræst i Odder 1786. Fulgte sin fader som sådan i 1789. Var mærkelig ved sin mådelige sværhed og sin overnaturlige fedme, hvorfor han måtte tilbringe det meste af somrene i kælderen.

Gift anden gang 19. oktober 1798 i Odder med Niels Wormslev. Født 17. april 1758 i Århus. Død 12. november 1841. Søn af Skipper Kristian Wormslev og Martha Arentsdatter. Student fra Århus skole i september 1779. Huslærer på Skårupgård 1780-82. Cand.theol. i 1782. Huslærer på Åbjerg 1783-84. Hører ved Århus Latinskole 1784. Præst i Borum og Lyngby 1785, i Viby og Tiset 1792. Tog sin afsked 1820. Efter hendes første mands død, skriver hendes bror Jørgen: “Når auktionen er holdt og gælden betalt, bliver hun nok ejer af 1500- 1600 rigsdaler, og, hvis hun kan bortakkordere nådsensåret til eftermanden, da håber jeg, hun kan drage renter af 2000 rigsdaler. Herskabet har lovet at forbinde eftermanden til årlig at give hende 100 rigsdaler pension foruden frie værelser i præstegården og frit brænde, så det nok bliver muligt for hende at leve anstændig og tillige at kunne opdrage søster Worms uskyldige små, thi disse tillige med moderen vil hun ingenlunde give slip på. Jeg elsker hende for denne beslutning højere end nogensinde før. Hvad hun ellers led ved sin mands død, kan jeg ikke beskrive dig: Hun falmede på nogen tid så kendelig, at jeg meget frygtede for, hun snart skulle have fulgt ham, dog giver hun sig tilfreds i skæbnen, oplivet ved det glade håb at kunne forsørge søster Worm og hendes børn.” Selv havde hun ingen børn, men med Wormslev havde hun fire steddøtre og en stedsøn. Af disses børn skildres hun som “en venlig, gammel kone med sølvhvidt hår, der var meget god imod stedbørnene. Hun var temmelig mager med lidt skarpe ansigtstræk og gik temmelig rask også i sine senere år, skønt hun jævnlig klagede over sin gigt, men dog sjælden til fremmede.”

(Ingen børn)